”…For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg
forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest
forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gør det, saa hjælper
min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min
Mere-forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig
eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham
egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen
begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge
sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at
hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe
ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at
det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have
Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer…”